DUF-projekt i Montenegro
Fire gode LTX’ere rejser på besøg i Montenegro til foråret for at deltage i et DUF-projekt, som KFS også er en del af. Det drejer sig om Karen Bay Møller, Rebekka Thusholt Hansen, Peter Stidsen og Peter Thorlund. Du kan læse mere om projektet efter nytår på kfs.dk.
Forlængelse
Vi er glade for at annoncere, at KFS-sekretær i Aarhus, Anna Kiel Rughave, har fået sin kontrakt forlænget med 2½ år og dermed bliver i stillingen frem til 30. juni 2023.
Påskelejr 2020
Julen nærmer sig, så i KFS arbejder vi på højtryk med påsken. Komiteen for Påskelejr 2020 er i fuldt sving, og vi har fået lov at løfte sløret for lejrens tema: Overflow – fyldt op, flyd over. Det kan du roligt glæde dig til! Vi ses i Skanderborg d. 4.-8. april.