At give uden at se sig tilbage

Selvom Trinidad and Tobagos svar på KFS er en af de mest velfungerende i regionen, har David Edmund oplevet, at der ikke var penge til løn. Men medarbejderne arbejder trofast videre, og Gud giver i sidste ende alle deres løn.

At give uden at se sig tilbage

Af Sarah Thun Madsen

Som en af de ældste IFES-bevægelser i Caribien spiller Trinidad og Tobago en særlig rolle. Rollen som en slags storebror eller -søster, som får en tak på scenen, når en ny, ung organisation kan stå på egne ben og bliver indlemmet i IFES-familien.

Under World Assembly 2019 gjaldt det den lille ø Granada, der takkede for støtte til opstarten. En støtte, som storebror oplevede, at Gud ville bruge dem til at sende. Også selvom det slet ikke passede ind i budgettet, som i forvejen ikke hang sammen nogen steder.

Mange af øerne i Caribien er nemlig udfordrede på økonomien. Det betyder, at selvom de omkring 3500 engagerede studerende i Trinidad og Tobago frimodigt deler evangeliet med deres medstuderende, og der aldrig mangler frivillige hænder, så er der måneder, hvor de otte medarbejdere må vente længe på deres løn i uvished om, hvor den skal komme fra.

– Det er utrolig bevægende at tale med vores ansatte på de tidspunkter, hvor organisationen ikke formår at give dem løn til tiden. De forsørger deres familier derhjemme, men der er ingen penge, og alligevel kæmper de ufortrødent videre, fordi de stoler på Gud og tror på vores mission. Og pengene kommer altid, og så står vi ydmyge foran Gud, fortæller David Edmund, som er en del af den internationale kristne studenterforening (ISCF).

I bevægelsen i Trinidad og Tobago kæmper de med at finde en bæredygtig måde at lave studenterarbejde, hvor pengene kommer stabilt og fra landet selv. Indtil det er muligt, vokser de i tillid til Gud og i troen på, at Han altid sørger for dem.

For det har han gjort indtil nu.