Bliv KFS-fastgiver!

BLIV FASTGIVER TIL KFS

Den (lyn)hurtige 1-2-3 guide

Hvorfor skal jeg være fastgiver til KFS?

Kan du se en mening med, at der er et tilbud om KFS i Danmark?

Deler du KFS’ vision om at ’kende Jesus og gøre Jesus kendt’? 

Har du – ligesom KFS – et ønske om at se studerende, som er grebet af Bibelen og engageret i studieverdenen?

Jamen, så er der jo al mulig grund til at støtte KFS – også økonomisk!

Så vi sammen kan arbejde for, at visionen bliver virkeliggjort!

 

Hvad er en fastgiverordning?

En fastgiverordning er en aftale om, at man gerne vil give et fast beløb til KFS – f.eks. 75 kr. om måneden. Altså lidt som at tegne et abonnement på Netflix. Aftalen er ikke bindende og kan til enhver tid opsiges (igen – ligesom Netflix).

Men når du bliver fastgiver, får KFS større mulighed for at arbejde langsigtet, fordi vi kan planlægge efter, at du giver en fast gave hver måned. Derfor håber vi selvfølgelig også, at du vil holde fast i ’gaveabonnementet’ over en længere periode.

Du opsiger aftalen ved at skrive en mail til kfs@kfs.dk, og så sørger vi for resten. 

 

Hvordan bliver jeg fastgiver til KFS

Det er supernemt at blive fastgiver til KFS! 

Det eneste, du skal gøre, er at følge dette link. Så kommer du ind på vores betalingsmodul, hvor du skal udfylde felterne med navn, adresse osv.

Herefter vælger du det beløb, du gerne vil støtte med.

Vælg frekvens (om du vil give beløbet hver måned, hvert kvartal eller hvert år.)

Og så skal du til sidst vælge, om du vil støtte via:

1) Betalingsservice – Så trækker vi automatisk beløbet fra din konto den 1. i

måneden (udfra din valgte frekvens), indtil du opsiger aftalen. Bemærk, at du skal være fyldt 18 år for at kunne oprette en aftale via betalingsservice. Beløbet trækkes første gang i næste måned. 

2) MobilePay – Det fungerer ligesom at oprette et abonnement, så husk at swipe godkend i MobilePay-appen for at oprette aftalen. Så betaler du automatisk via MobilePay den 1. i måneden (udfra din valgte frekvens), indtil du opsiger aftalen.

Bemærk, at beløbet trækkes første gang umiddelbart efter, du har oprettet aftalen.

3) Betalingskort – Det fungerer (igen) ligesom et abonnement. Du taster dine kortoplysninger ind og opretter aftalen, og så betaler du automatisk den 1. i måneden (udfra din valgte frekvens), indtil du opsiger aftalen, eller dit kort udløber (vi spørger nok sødt, om du vil forny aftalen til den tid). Bemærk, at beløbet trækkes første gang umiddelbart efter, du har oprettet aftalen.