Smagsprøver fra kogebog

I næste måned udgiver vi Kogebog for KFSiværksættere, og her kan du få to af opskrifterne derfra. 

Smagsprøver fra kogebog

I næste måned udgiver vi Kogebog for KFSiværksættere.

Det handler ikke rigtigt om mad, men om forskellige idéer til aktiviteter og events, som man kan lave med sin gruppe (selvom man kunne forledes til tro, at grill-en-kristen er et event for kannibaler).

Vi har mange kokke i KFS, men maden er ikke fordærvet, da livets brød aldrig forgår. Til gengæld har vi erfaringer i spandevis, som vi ønsker at øse af, så flere kan komme i gang uden at skulle opfinde den flade tallerken.

Så vi har taget skeen i den anden hånd… Okay! Metaforen kan også trækkes for langt. Men vi glæder os ret meget til at vise resultatet.

Konkret bliver det en lille booklet med 15-20 opskrifter på forskellige event. Hvis du fx mangler inspiration til, hvordan man kan gøre opmærksom på sin KFS-gruppe på studiet, eller hvis du gerne vil sætte tro på dagsordenen, men ikke helt lige kan finde den kreative åre.

Du kan finde smagsprøver (undskyld… vi kunne ikke lade være) på to af opskrifterne: ”Middagsdialog” og ”Start gym-gruppe” lige herunder.