Kan man feste for mission?

Svaret er JA! KFS er gået sammen med Sømandsmissionen om at arrangere en festlig dag i missionens tegn.

Kan man feste for mission?

Fest for Mission – Gud virker er en dag for dig, uanset hvem du er. Hvis du kender Jesus, så er du i mission, og det vil vi gerne sætte fokus på denne dag. Arrangementet afholdes d. 2. februar 2019, fra kl.13.30-21 i Citykirken i Aarhus.

Dagen kommer til at indeholde forkyndelse fra fire forskellige talere bl.a. KFS’ helt egen Christian Rasmussen, der skal inspirere os til, hvordan vi motiveres til trofast at blive ved i Guds mission. Der vil være lovsang, minikoncert med Mosaik, tid til at hygge og spise god mad og lækker kage. -Kage?! Hmm, det lyder som noget, der kan få de fleste KFS’ere til at føle sig hjemme.

At være i mission er jo en kernesag i KFS, (du ved, det der med at gøre Jesus kendt), så tag afsted sammen med din KFS-gruppe! Det koster kun 75 kr. pr. studerende, hvis I tilmelder jer inden d.21. januar 2019.

Glæde og inspiration

Det kan noget særligt, når vi samles på tværs af organisationer og kirker, og Fest for Mission bliver en dag til glæde og inspiration. Kom og bliv opmuntret af vidnesbyrd, inspireret af nye mennesker og udfordret af fortællinger fra det store udland. Snyd ikke dit medmenneske for det du kan få ud af denne dag!

Du kan også roligt tage din familie med, for der er særskilt børneprogram – vi sagde jo, det var for alle!

Praktisk

Dato: D. 2. februar 2019

Tid: Drop ind fra kl.13.30. Program fra kl.14-21.

Sted: Citykirken, Viborgvej 173, 8210 Aarhus V. (Gode parkeringsmuligheder).

Pris: Early-bird pris (inden d. 21. januar): 125 kr. for voksne / 75 kr. for studerende og børn. Herefter er priserne: 175 kr. for voksne. / 125 kr. for studerende og børn.

Tilmelding: Foregår lige her, på Sømandsmissionens hjemmeside.