Challenge i Aarhus: Mister vi værdi i opgøret med religion?

Mister vi noget værdifuldt om det at være menneske, når vi afskriver religion som irrelevant? Aarhus KFS udfordrer studerende til at overveje dette spørgsmål til event-ugen, Challenge, i denne uge.

Challenge i Aarhus: Mister vi værdi i opgøret med religion?

Vi lever i en tid, som lige så stille afskaffer religion. Og der kan helt klart være noget sundt i opgøret med det gamle. Men spørgsmålet er også, om vi mister noget af det helt grundlæggende. Taber vi mening? Taber vi kærlighed? Taber vi håb?

Den 16. til den 19. april vender eventserien Challenge tilbage i Aarhus under temaet ”Losing My Religion?”

Dermed vil gangene på århusianske studiesteder igen genlyde med samtaler om livets store spørgsmål.

Er du klar?

Er du klar til at tackle livets store spørgsmål med andre studerende? Tør du prøve at give et svar? Eller er du bare nysgerrig? Så er dette ugen for dig.

Du er inviteret med, når Aarhus KFS åbner op for en bred serie af events. I løbet af fire dage i næste uge afholdes to typer events: Lunchbars om formiddagen og Sessions om aftenen.

Til lunchbars er der mulighed for gratis frokost, mens der er et kort oplæg med plads til diskussion, spørgsmål og dialog. Sessions er om aftenen, og her er der bedre mulighed for at gå i dybden med et emne.

De forskellige events løber af stablen forskellige steder i byen. Lunchbars finder sted i Nobelparken og i Samfundsfaglig kantine, mens aftensessions er i Aarhus Universitets aula i bygning 1412.

De helt store spørgsmål

Spørgsmålene, der behandles på tværs af alle events, er relevante og udfordrende, som navnet Challenge da også lægger op til.

Lever kristne med Gud som en krykke i deres liv? Medfølger der ikke et naturligt modsætningsforhold, hvis man er troende og akademiker? Vi er privilegerede som aldrig før i Vesten, men samtidig vokser ensomheden blandt os; har vi tabt noget ved fravalget af diskussionen af livets store spørgsmål?

Det er lokale studerende og dimittender fra AAU samt internationale oplægsholdere i form af Lindsay og Ann Brown, der leverer indspark til diskussion og samtale.

Challenge

Challenge løber mandag til torsdag, d. 16. til d. 19. april. Du finder det fulde program ved at gå til facebooksiden for Challenge.

Tjek også Aarhus KFS ud på deres hjemmeside: aarhuskfs.com

Få et indtryk af Challenge i videoen herunder.