Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Uncover - undersøg det selv

Her kan du læse om, hvad Uncover er, og hvordan du får fingrene i eksemplarer til dig og dine medstuderende.

Uncover - undersøg det selv

KFS har oversat to hæfter i Uncover-serien til dansk. Det er et oprindeligt et engelsksproget materiale til at studere Bibelen med sine medstuderende. Uncover er udviklet til UCCF: Christian Unions, som er den britiske udgave af KFS.

Det er et studiemateriale, hvor kristne studerende kan undersøge, hvem Jesus var, sammen med sine medstuderende. Det er altså et studiemateriale, som er udviklet til at dykke ned i teksten og finde ud af hvem Jesus virkelig var – også for folk, der ikke nødvendigvis er vant til at læse i Bibelen.

Den første, vi oversatte (den brune og gule), tog fat i seks beretninger fra Lukasevangeliet, og den seneste (blå og gule) indeholder hele Johannesevangeliet sammen med studier til udvalgte tekster.

Bestil materialet
Studiet over Lukasevangeliet koster 30 kroner per eksemplar, og 100 kroner for 4 styk.

Studiet over Johannesevangeliet er gratis – du betaler dog selv porto. Vi beder dog frimodigt om en frivillig gave til at dække de cirka 30 kroner hvert eksemplar koster KFS.

Giv en gave her (husk at skrive Uncover i kommentarfeltet)

Du kan bestille ved at skrive til kfs@kfs.dk, hvor mange du gerne vil have, samt dit navn og adresse.