Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Et sønderjysk KFS eventyr

Et sønderjysk KFS eventyr

Der var engang en mand, som sad og kiggede ud over det ganske danske land, og tænkte: ”Hmm… hvad mon der gemmer sig derude?! Det må jeg hellere finde ud af!” Og så satte manden sig for at undersøge både vidt og bredt, om der mon var noget derude i det ganske danske land.

Af Jeanette Trelborg Hansen, KFS-volontør i Syd

Men det hænger sådan sammen, at vil man undersøge noget må man starte et sted, og hvorfor ikke starte nedefra? Så manden så mod syd, og nærmere bestemt mod det ”Mørke Sønderjylland”. For han tænkte: ”Gad vide, om det mon er så mørkt, som nogen går og tror!?”

Manden pakkede sin taske og drog mod det – måske – mørke Sønderjylland. Først kom han på sin rejse til byen Kolding og tænkte: ”Er det mon Sønderjylland!? – Nogle af mine venner langt mod nord siger jo, at det er.” Men ret hurtigt blev manden klar over, at han endnu ikke var nået til det – måske – mørke Sønderjylland. Han skulle længere ned. Så ned tog han.

Så kom manden til en å, der havde navn efter en konge. Da han havde krydset åen, mærkede han pludselig mørket snige sig ind på ham. Nogen ville påstå, at det var fordi, det snart var aften, men manden var nu ikke så sikker. I stedet tænkte han ”Nu er jeg i det mørke Sønderjylland!”

Manden kom nu til byen Haderslev, og der fornemmede han et lys. Da han allerede var træt af mørket, gik han mod lyset. Og det, der mødte ham var helt forunderligt. Dér midt i mørket var et vindue med lys, og inden for vinduet sad en flok unge mennesker og spiste sammen, de var nok en 20 stykker. Manden mærkede nu, at også han var blevet sulten, så han gik ind til dem og fik lov til at spise med.

Manden havde den mest fantastiske aften! Efter maden legede de, mens nogle af de unge med stor glæde tog sig af opvasken – sådan opfattede han det i hvert fald. Da de var færdige med legen, var der én, som sagde noget klogt om ham der Gud, og så sang de sange. Specielt én sang var populær, og manden kunne forstå, at de sang den hver gang inden kaffen. På et tidspunkt blev der sagt, at de næste gang skulle være i Skærbæk. Det forstod manden ikke, for var de ikke i Haderslev nu? Så han spurgte sig for.

Manden forstod nu, at de mødtes den første onsdag i hver måned, og at de på skift var i Haderslev, Aabenraa og Skærbæk, så det ikke var de samme, som skulle køre den lange tur på tværs af Sønderjylland. Han forstod også, at der kom gymnasieelever fra både Haderslev, Aabenraa, Skærbæk, Tønder, Ribe og Flensborg til samlingerne. Og at de kaldte sig selv ”Sønderjysk KFS”.

Manden var meget imponeret, og havde nu fundet ud af at Sønderjylland faktisk ikke var så mørk, men det nok bare var aften. Og så vidt han vidste, var det jo aften alle steder i det ganske danske land. Men det måtte han undersøge nærmere en anden dag.


KFS er en medlemsorganisation med 12 lokalforeninger over hele landet. Vi vil besøge dem alle her på kfs.dk.