Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Oplæg: Radikalitet

Læs et oplæg i KFS-gruppen om at være radikal. Er det godt eller farligt? Eller begge dele?

Oplæg: Radikalitet

Af Kristian Kappel, studentersekretær i Østdanmark, kristian@kfs.dk

”Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. Han er som et træ der er plantet ved bækken; det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke om tørkeår og holder ikke op med at bære frugt”.

– Jeremias’ bog kapitel 17, vers 7-8

En helt uforståelig og ond terrorhandling!

Danmark har i skrivende stund lige været udsat for terror. Det er svært helt at forholde sig til. At en mand, som er født i Danmark, og som har taget en uddannelse og haft sin dagligdag i København, har skudt og dræbt mennesker i den by han vel kaldte sit hjem. Det er uforståeligt og i et kristent sprog ganske enkelt ondskab.

De næste måneder vil politikere, meningsdannere og alle vi andre lede efter en forklaring, og vi vil igen overveje, om vi gør noget forkert i Danmark, om det er Islam, der er problemet, og hvad vi gør for undgå en gentagelse.

Mange har i debatten udtrykt bekymring over det, som kaldes ”den stigende radikalisering.” Altså at radikalitet og radikalisering er noget grundlæggende problematisk, som vi skal undgå.

At være radikal

Ordet radikal betyder egentlig ”rodfæstet” efter det latinske or radix (det som også kan genkendes i fx radisse). Det er der muligvis ikke mange, der ved. Alligevel skinner betydningen igennem i debatten, når der tales om det farlige i at have for stærke rødder og det farlige i at blive radikaliseret.

Stærke rødder kan være et stort problem, hvis de er plantet det forkerte sted. Fx i en voldelig subkultur præget af en ekstrem fortolkning af Islam. Eller, som eksempelvis i Nordkorea, i en ekstrem og totalitær fortolkning af kommunisme. Hvis jorden er dårlig, er stærke rødder ekstremt farligt.

Også i kirkens historie er der eksempler på kristne, som endte i en dårlig radikalisering – når de eksempelvis står bag attentater på abortklinikker eller udfører hate crimes mod homoseksuelle i Rusland. Stærke rødder er altså en risikabel ting at længes efter.

Men det er et stort problem, hvis det at have stærke rødder – at være radikal – i sig selv fremstilles som noget negativt. Så bliver det i stedet for til en agenda, der forsøger at holde samfundet på den brede leverpostejs-middelvej, hvor ingen må mene noget alt for meget. Måske lige med undtagelse af ytringsfrihed – som man for enhver pris skal gå helt til grænsen af hver gang.

Kristne rødder

Jeremias skriver i det gamle testamente om rødder. Han påstår, at den, som stoler på Gud, er ligesom et træ, der er plantet ved bækken, og derfor kan få rødderne ned i god jord og overleve, selvom der er tørke.

Muligvis skal vi ikke længere bruge ordet ’radikal’, fordi det for mange er så negativt ladet, men i en tid med ekstrem forandring og usikkerhed er det helt utrolig vigtigt, at vi stadig tør være kristne med stærke rødder.

  1. Hvad er forskellen på farlige/usunde rødder og gode rødder, som dem Jeremias skriver om?
  2. Hvordan ser dine rødder ud? Hvad har du plantet dem i?
  3. Hvordan undgår kristne at ende i en dårlig radikaliseret kristendom, som fører ondskab med sig?