Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Oplæg: Længsel efter...

Vi lever i et samfund, der tiltrækkes og længes efter det perfekte. Brug Stefan Christensens oplæg og tag emnet op i din KFS-gruppe.

Oplæg: Længsel efter...

Af Stefan Schmidt Christensen, tidl. KFS-sekretær i Syd

Når jeg læser i min bibel, læser jeg flere steder, at kristne længes efter livet efter livet, og synes, at den måde, som de brænder efter det på, ikke stemmer overens med den måde, jeg selv har det på. Kong David, en af Bibelens konger, beskriver i en af sine salmer (Salme 119) sine længsler efter Guds frelse, som noget, der brænder i ham. Blandt andet skriver han sådan i vers 84:

”Jeg går til af længsel efter din frelse, jeg sætter mit håb til dit [red. Guds] ord. Mine øjne stirrer sig trætte efter dit ord, hvornår vil du dog trøste mig?”

Det virker som om, han er ved at blive vanvittig i sin stirren. Han er virkelig i venteposition her, som en forelsket, der ikke kan få tankerne væk fra den, han er forelsket i. Eller som én, der efter at have oplevet det store sus ved en fed koncert sammen med de bedste venner kommer hjem til et tomt og stille værelse, stadig høj af suset. Så opstår længslen efter noget vedvarende. Tænk hvis det bare kunne blive ved med at være så godt? Jeg ved ikke, om man må sammenligne disse ting, men måske minder denne længsel lidt om Davids længsel.

  1. Hvad tænker du?
  2. Hvad længes du efter?

C.S. Lewis (forfatteren til Narnia) prøver at beskrive længslen i bogen ”Det er Kristendom” som en drøm, vi kan gå og fundere over, hvor alt er perfekt. Den perfekte ægtefælle, det perfekte udseende, det perfekte job etc. Og når vi prøver at gøre drømmen til virkelighed, så falmer virkeligheden altid ved siden af drømmen, det bliver aldrig helt så perfekt – måske godt, men ikke perfekt. Hvis det var perfekt, så skal det nok slutte en dag. Der er altid en bagside, uanset hvor meget jeg forsøger. Det er som om, der er noget, vi ikke helt har fået med. Noget vi ikke kan styre med vores menneskeevner.

Lewis kommer ikke med nogen løsning på, hvordan vi kan ændre det, men derimod beskriver han tre måder at reagere på. To dårlige reaktioner og én god, ifølge ham selv. De dårlige reaktioner er 1) at skyde skylden på omverdenen og tænke, at det er de andres skyld, at jeg ikke får opfyldt mine drømme. Eller 2) at tage den på egne skuldre og tænke, ’det er nok mig den er gal med’. Jeg er et sølle pus. Jeg må klare mig så godt, jeg kan. Der findes nok ikke noget perfekt i denne verden. 3) Den sidste reaktion kræver ifølge Lewis en erkendelse af, at der må findes mere derude. Han siger sådan:

”Hvis jeg finder et behov [red. drøm/længsel] i mig selv, som ingen oplevelse i denne verden kan tilfredsstille, er den mest sandsynlige forklaring, at jeg blev skabt til en anden verden. Hvis ingen af mine jordiske glæder kan tilfredsstille dette behov, beviser det ikke, at universet er et bedrag. Det har sikkert aldrig været meningen, at de jordiske glæder skulle kunne tilfredsstille det, men kun at de skulle formå at vække det – for ligesom at antyde, hvad det drejer sig om. […] Jeg må holde min længsel efter mit sande fædreland i live, for jeg vil ikke finde det før efter min død.”

  1. Hvad tænker du om C.S. Lewis’ konklusion?
  2. Er der noget liv efter livet?
  3. Hvis der et liv efter livet, hvordan skal jeg så gribe livet an nu?