Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Oplæg: Gud er ikke ligeglad

Læs Hans-Christian Petterssons oplæg om håbet, der springer ud af julens budskab og gælder hele året.

Oplæg: Gud er ikke ligeglad

Af Hans-Christian Vindum Pettersson, KFS-sekretær i Aarhus, hc@kfs.dk

”Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

– Lukasevangeliet kapitel 2, vers 9-11

Håb er noget af det vigtigste for opretholdelsen af et samfund, fordi håb er et modstykke til selvopretholdelsesdriften. Uden håb får egoisme og frygt lov til at bestemme vores handlinger. Håbløshed fører til skelsættende adfærd, til mistro, fjendebilleder, empatiløshed – alt sammen fordi vi føler os svage og utrygge. Men hvad kan vi håbe på i en tid, hvor klimaforandringer, terrorisme og mange andre ting truer os?

Kaj Munk en præst og modstandsmand, der oplevede begge verdenskrige, havde al mulig grund til at miste håbet. Han oplevede, hvordan krige opløste verden. Han fortvivlede dog ikke, men håbet førte ham ind i kampen mod nazismen.

I 1941 skrev han sådan i en prædiken til 25. søndag efter Trinitatis – den sidste dag i kirkeåret:

“Overfladiske mennesker kan man høre spotte over, at i England bedes der til Gud for Englands Sejr, i Tyskland for Tysklands o.s.v. Jeg husker fra »Klods-Hans« [satireblad, red.] under sidste Krig et billede af Sankt Peder stående uden for Himlens Port oppe mellem Skyerne pulsende velbehageligt på sin Pibe og kundgørende: »Jeg skal i Anledning af de forskellige Magters Henvendelse i den senere Tid meddele på min Herres Vegne, at Himlen agter at holde sig neutral.« Det var en meget dum Tegning. Vær vis på, at det Luskeri, der hedder Neutralitet, er Himlen det sidste af alle Rigerne til at indlade sig på. Guds Søns Komme til Jord er det bedste Bevis for, hvor levende Himlen tager Del i de jordiske Affærer.”

Kaj Munk oplevede i julens budskab at få givet et håb, der ikke kunne rokkes ved på trods af, at verden så ud til at gå ad helvede til. Kernen i det kristne julebudskab er, at Gud ikke er ligeglad med de jordiske affærer. Gud vil ikke lade ondskaben stå uimodsagt. Jesu fødsel er begyndelsen på den afgørende fase i Guds frelsesplan, hvor Jesu offerdød og opstandelse er kulminationen.

  1. Hvad siger det ovenstående vers fra juleevangeliet om det kristne håb?
  2. Tror du, at det kristne håb fører dig ud af verden eller ind i verden? Hvor- for?
  3. Kan du se nogen særlig grund til at binde sig til det kristne håb frem for andre?
  4. Er det ligegyldigt, hvad man håber på? Hvorfor/Hvorfor ikke?