Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Oplæg: Faste. Og hvad så?

Faste er en 0-0 kamp, rugbrød uden smør, en gråvejrs dag i november. Eller hvad? Udfordr din KFS-gruppe med dette oplæg af Simon Lindbjerg.

Oplæg: Faste. Og hvad så?

Af Simon Kammersgaard Lindbjerg, kommunikationsmedarbejder i KFS

”Nej, det’ ikke sandt, nej det’ ikke sandt, for derimellem kommer fasten”, synger vi til jul. Hermed er fastens umiddelbare folkelige claim to fame, at den sætter en bremse for julens fede tider. Og så er fasten ligesom bagud på point, allerede før vi kommer i gang med emnet.

  1. Hvad er din første umiddelbare reaktion, når du hører ordet “faste”?
  2. Har du, eller nogen du kender, prøvet at faste? Hvad fastede de fra?

I denne uge har vi ”Askeonsdag”, hvilket markerer fastens traditionelle begyndelse.

Wow. ”Aske ligefrem?”, tænker vi. Så er det småtriste indtryk af fasten da hermed bekræftet. Aske er jo det udbrændte, det støvede, det vi smider væk.

Bare ordet ”faste” leder tankerne hen på noget negativt. Afholdenhed. Afsavn. Selvpineri.

Faste er en 0-0 kamp, rugbrød uden smør, en gråvejrs dag i november. Den er fremmed, på den dårlige måde. Umoderne. Outdatet.

Det handler om tid og fokus
Selvom fasten har haft mange fremmede udformninger i årenes løb, så synes fastens kernebudskab dog at være meget genkendeligt for det moderne menneske.

Det smager lidt af den populærpsykologiske fortolkning af ”mindfulness”. At hoppe ud af vanerne, af hamsterhjulet, og være til stede i sit eget liv og finde ind til det vigtigste, det centrale.

Den kristne fastes centrum er dog, ligesom kristenlivet, noget udenfor os selv, nemlig Gud. Vores relation til ham og hans relation til os.

Ved kernen af fasten ligger derfor en justering af mit fokus. Det handler om, hvad jeg bruger min tid på. Hvad jeg tænker på og fordyber mig i. Hvad jeg prioriterer.

Det er tit gode ting, der nu i en periode må træde i baggrunden. Ikke for at blive forsømt. Men for at de må få den rette andenplads i mit liv.

Må jeg spise smør på mit rugbrød?
Okay. Så det handler altså om at sige nej til visse ting.

Uh. Det får os til at tænke på afholdenhed igen. Og det er et ord, der skurrer i ørene. Noget som alting gør, hvis det truer vores magelighed.

Og hvad skal vi da også bruge afholdenhed til? De færreste af os lever jo et liv i vild overflod.

Og dog. Selvom man kan sige meget om livet på SU. Eller livet med et realkreditlån, dagpenge, eller afbetalinger på den børnevenlige Berlingo. Ja, uanset hvor vi er rent økonomisk i vores liv, så er vores forbrug altså overfyldt med gode og dejlige ting.

Og det er alt sammen godt. Men her kan fastens afholdenhed faktisk hjælpe dig med at huske på, hvor godt du har det: Smartphone. Netflix. Spotify. Coffee to go. Specialøl. Bland-selv-slik.

De tre første eksempler kan være tidsrøvere, der stjæler tid og fokus. Måske du i fastetiden skulle skære dem væk og bruge tiden på dit åndelige liv?

De tre sidste eksempler er små hverdagsvelsignelser, der giver krydderi og farve på tilværelsen. Men måske du finder en ekstra taknemmelighed for dem, hvis du i en periode siger nej tak?

Faste kan altså være at lægge nogle af disse gode ting lidt til side. Hvis de stjæler din tid. Hvis de er blevet selvfølgeligheder.

Lad mig blive konkret
Fastetiden kunne blive en årlig anledning til at analyse mine hverdagsrutiner. Styrer jeg mine rutiner eller er det omvendt? Hvordan skærer jeg i rutinerne, så jeg får mere tid til Gud og til min tro?

Og lad mig blive ultra konkret.

Jeg har afinstalleret mine apps til Facebook, Twitter og Instagram på min mobil. Jeg skal nok holde mig opdateret på de 117 gange, jeg alligevel tjekker dem, mens jeg sidder ved min computer i arbejdstiden. Men nu tager de ikke min opmærksomhed i tide og utide eller stjæler min fordybelse, fra det jeg laver, eller fra dem jeg taler med.

Jeg har afmeldt mit abonnement til Viaplay. Jeg er Liverpool fan, så faste fra fodbold er nok på alle måder sundt. Men samtidigt frigiver afholdenhed fra sport og serier mine aftener til andre formål.

Jeg vil læse to til tre bøger om tro og kristenliv henover den næste måned. Jeg vil blive klogere på nogle emner, som jeg tror vil give mig fornyet gåpåmod i mit kristenliv.

Og så vil jeg bruge mere tid på at bede. Og ikke mindst bede om, at fastetiden vil skabe en ny og stærk Jesusglæde i mit liv.

At faste er at tage sig selv alvorligt
Og hermed vil jeg kun kradse lidt i overfladen for alle de ting som fasten kan indeholde. For emnet er enormt.

I sin lille bog Vejledning om fasten skriver Peter Halldorf: ”At faste er at tage sig selv alvorligt. Det er at tænke stort om livet og forvalte den gave, det er at være menneske.”

Fasten virker dermed som et emne, der er værd at beskæftige sig med. Også selvom den satte en stopper for julen.

  1. Var der nogle nye ting om fasten, du lærte af at læse teksten?
  2. Var der noget, der provokerede eller udfordrede?
  3. Kunne du forestille dig at faste? Hvordan? Hvorfor?


Fakta:
– Fasteperioden varer traditionelt fra Askeonsdag til Påskesøndag.
– Perioden varer 40 dage, idet søndage som ”opstandelsesdage” ikke regnes med.
– Fastens primære formål er forberedelse til Påsken.

Vælger du at faste fra fx Netflix, så kunne du jo overveje at give de 79 kroner du sparer på dit abonnement til KFS’ arbejde. Overfør et beløb via MobilePay på 1956 eller tryk STØT KFS øverst på siden.