Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

LONGREAD: Med LTC på studentermission

”Hvordan kan vi få forkyndt evangeliet klart og tydeligt steder, hvor det i langt højere grad er følelser, der dominerer, og ikke skepsis over for blandt andet historiciteten af evangelierne eller teodicé-problemet…”

LONGREAD: Med LTC på studentermission

I det følgende kan du få et indblik fra to elever på KFS’ ledertræningscenter (LTC), Rebecca Baltzer Carlsen og Benjamin Nyrup Dahl, i hvordan det opleves at gå ud på KFS’ vision: kend Jesus og gør Jesus kendt i studieverdenen.

Forventninger til årets sidste teamperiode

Rebecca: “Det, jeg mest af alt har forventet af teamperioderne, har været at blive udfordret. Mødet med andre verdensanskuelser, religiøse overbevisninger eller bare forskellige opfattelser af, hvad meningen med livet er, sætter mange tanker i gang. Ja, det både udfordrer og styrker min tro, og det så jeg frem til endnu en gang at få lov at blive kastet ud i.”

Benjamin: “Jeg er taget på LTC for at bruge et år med Jesus. Jeg havde brug for at gøre det mere praktisk og ligesom arbejde med og for Gud. Derfor besluttede jeg mig for at gå på LTC på grund af netop teamperioderne.

Tanken var god, men da jeg stod foran første teamperiode, og det hele pludselig blev virkeligt, må jeg indrømme, at det hele vendte sig i maven på mig. Jeg blev meget udfordret af en overraskende stor menneskefrygt. Tanken, om at man skulle til at opsøge gymnasieelever midt i deres skolehverdag for at snakke om tro, noget som for de fleste danskere ikke ligefrem er hverdagssnak, var meget skræmmende.

Nu ser jeg tilbage og tænker lidt ”hvorfor?” overfor denne frygt. Man kunne vel højst få et nej til en snak, men det er let at sige, men svært at hvile i.”

Mødet og samarbejdet med lokale KFS’erne

Rebecca: “Jeg synes altid, at det er opmuntrende at møde KFS’ere, der nyder deres relation til Jesus og engagerer sig i deres gymnasievenner. På denne teamperiode mødte jeg en KFS’er, der bare brændte for, at hendes venner fra klassen måtte lære Jesus at kende. Det var inspirerende at se den måde, hun var vidne på i den travle hverdag.”

Benjamin: “Der er meget forskel på de forskelige situationer grupperne står i. Er der mange i gruppen eller få, er folk engagerede, møder man meget modgang. Men det har været et privilegie at få lov at komme fra KFS-gruppe til KFS-gruppe og se, at vi er mange i KFS, selvom man nogle steder måske kun er tre, to eller færre. Jeg har nydt de kollektiver, man fik lov at være med i, at være en del af dem og blive tanket op i det kristne fællesskab.”

Mødet og samtalerne med eleverne på studiestederne

Rebecca: “Der er stor forskel på, hvor meget interesse vi møder rundt på de forskellige gymnasier. Nogle har gjort sig mange tanker om religion eller mere filosofiske spørgsmål, mens andre tydeligt giver udtryk for, at de ikke har tænkt en masse over den slags. Fælles for alle samtaler synes jeg, at det er rart at kunne få skabt en god dialog om tro, og det oplever jeg generelt en meget respektfuld og positiv indstilling over for blandt gymnasieeleverne.”

Benjamin: “Samtalerne var meget forskellige men generelt gode. Der er de mennesker, der har stødt sig på kristendommen, som vi møder og som generelt bare er sure, kritiske og sjælendt vil snakke. Men der er langt imellem disse. For det meste er folk meget mere åbne for snak, end jeg havde regnet med, og de finder det tit spændende, at vi kommer, især hvis det er i forbindelse med undervisningen. Generelt er der bare en stor tolerance, dog med undtagelser.”

De største oplevelser på årets sidste teamperiode

Rebecca: ”Vi tog til KROP-SIND-ÅND Helsemesse, hvor ufatteligt mange forskellige mennesker stod med stande. Alt fra sjælshoroskoper, “få taget et billede af din aura”, clairvoyance til Folkekirken var repræsenteret. Det var særligt mødet med tre kvinder, som blandede religioner sammen, der gjorde størst indtryk på mig. Det var udfordrende, at det eneste argument, der for dem gjaldt, var, at det føltes rigtigt i hjertet.

Vi prøvede at spørge ind til, hvordan de kunne få religioner, der indbyrdes modsiger hinanden til alle at være sande på samme tid, hvilket igen blev besvaret med, at vi alle hver især skulle lytte til, hvilken mester vores hjerte havde lyst til at følge. Ja, det satte bare en masse tanker i gang om, hvordan vi kan få forkyndt evangeliet klart og tydeligt steder, hvor det i langt højere grad er følelser, der dominerer og ikke skepsis over for blandt andet historiciteten af evangelierne eller teodicé-problemet…”

Benjamin: ”Jeg har fået mig et lille bibliotek af gode minder fra samtaler, hvor der måske gik et lille lys op for nogen af dem, jeg snakkede med omkring det her med kristendommen. Én samtale falder jeg især tit tilbage på. Jeg sad og spurgte ind til tre pigers tro i en frokostpause. Én af dem blev ved med at spørge mig, hvad jeg tænkte om det, de sagde, hvilket var sjældent. Da jeg skulle til at gå fra dem, spørger hun mig, ”hvad tror du egentlig på?” Hun vidste nok godt, at jeg var kristen, men hun ville nok gerne have uddybet, hvad det lige indebar.
Jeg tror, hun tog det til sig på en anden måde end bare noget spændende, som så mange andre jeg mødte gjorde. Men hvor hun er i dag på det punkt, ved jeg ikke. Dét er, som det også var, mens vi snakkede, i Helligåndens hænder.”

De største udfordringer

Benjamin: ”Ligegyldigheden. Der var folk, der var interesserede og som meget muligt tog noget til sig, men for hver af dem var der to, som var fuldkommen ligeglade. Sådan oplevede jeg det i hvert fald. Man fik mange snakke, men ved alt for mange samtaler mærkede man bare, at folk følte jeg spildte min egen og især deres tid med den her snak.

Ellers blev det også trættende at mærke de mange fordomme, som der kan være over for kristne. De er tit meget forståelige, men det trættede mig, at jeg, hver gang jeg holdt en religionstime, skulle forklare mit syn på fx homoseksualitet eller videnskab, igen og igen. Der er bare nogle steder i samfundet, hvor verden og kristne er uenige, og dem kommer man til at stå til regnskab for på en teamperiode, hvilket kan være fedt, men man komme til at stå der mange gange!”

Personlige refleksioner over årets sidste teamperiode

Rebecca: ”Teamperioder plejer at udfordre mig til at forholde mig til, hvordan jeg ønsker at dele evangeliet, når jeg ikke er på LTC mere. Det var også gældende for disse to uger. Tingene bliver sat i et helt nyt perspektiv, når jeg kan stå på gymnasier i flere uger og snakke med folk, jeg ikke kender, og som jeg højst sandsynligt aldrig kommer til at se igen. “Hvis det er så vigtigt for mig, at disse mennesker skal høre om Jesus, hvor meget mere vigtigt for mig, er det så ikke, at mine bedste venner, der ikke kender Jesus endnu også får et personligt møde med frelseren?”

Det kan provokere mig, hvordan jeg på den ene side får lyst til at leve langt mere missionalt, end jeg før har gjort, og på den anden side stadigt lader mig standse af menneskefrygt eller ugidelighed. Ja, den største refleksion må altså omhandle missional livsstil.”

Benjamin: ”Jeg har til tider følt en afhængighed af Gud, når jeg var på teamperiode, og der har jeg fået slået fast, at Gud er trofast, og at ham kan man godt satse på, også i svære tider. Og så har jeg lært en del om verden, hvordan vi lever i et meget relativistisk samfund, hvor det kan være meget svært at diskutere, hvad der er sandt, og hvad der ikke er.
Dog lever vi også i en tid, hvor det spirituelle kommer mere i fokus på godt og ondt. Og der lærte jeg på teamperiode, at nogle folk siger faktisk ja, hvis man tilbyder at bede for dem midt i et spisefrikvarter.”

Et budskab til KFS’erne

Benjamin: ”Det, I gør, er vigtigt, også selvom det er hårdt! Jeg blev selv træt af at diskutere etik i forhold til seksualitet og abort, men det er vigtigt, fordi det for nogle mennesker er netop dette, der holder dem fra kristendommen.

Og ellers blev mit teams motto: ”Sandheden tro i Kærlighed”, hvilket betyder, at selvom verden hader os for det, så vil vi ikke give køb på sandheden – som jeg tror er, hvad Bibelen siger er sandt. Derfor vil jeg fortælle dem om sandheden, men jeg vil gøre det i kærlighed, så folk ikke bliver fordømt. For uden kærligheden er vi intet. Det synes jeg er godt at have med, når man måske sidder og snakker om kristendommen med en ikkekristen ven.”


INFO: Et ophold på KFS’ ledertræningscenter (LTC) består, lidt firkantet sagt, af skiftevis perioder med undervisning og perioder med evangelisation. I sidstnævnte rejser LTC’erne i teams ud på landets uddannelsessteder, for at støtte op om de lokale KFS-grupper og for at søge at komme i dialog med unge mennesker om tro.