Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

KFS for videregående

KFS har foreninger i Aarhus, Odense og København for videregående studerende. Så hvis du flytter til en af disse studiebyer, kan du blive en del af fællesskabet omkring studieliv, fag og tro.

KFS for videregående

I både Aarhus, Odense og København mødes en flok studerende for at dykke ned i den kristne tro, sætte sine egne fagligheder i spil og nyde forskelligheden i fællesskabet.

KFS fortsætter nemlig efter, du har fået studenterhuen på.

(vi har også en masse arbejde andre steder i landet. Kontakt en af vores lokale sekretærer lige her)

Her kan du læse, hvad de selv siger om fællesskabet:

Aarhus

I Aarhus StorKFS prøver vi at skabe et rum, hvor relationen til Jesus, vores brænd for studerende og passionen for vores studie kommer i spil.

Vi mødes til aftenmøder om torsdagen i Studenterhuset på Universitet klokken 19.30, i lilleKFS-grupper et par gange i måneden, synger lovsang efter mødet, spiller spil om fredagen og meget mere.

For nye KFS’ere er der IntroKFS (kontakt Morten Højlund Wibe), som hjælper nye KFS’ere ind i det store KFS-fællesskab. Find os på Facebook, både som gruppe og side, og læs mere på vores hjemmeside: aarhus.kfs.dk, hvor du også kan finde flere oplysninger.

Jeg håber meget på at se dig og byde dig velkommen til byen. Rigtig god sommer og god studiestart!

Sara Friis, formand for Aarhus KFS

Odense

Det er altid dejligt, når kristne vælger at studere i Odense. Os der er her i forvejen oplever det som en velsignelse, når flere ønsker at være med i fællesskabet. Du er velkommen her, det skal du vide :-)

I Odense er der flere forskellige kristne ungdomsfællesskaber, blandt andet KFS. Vi er en blandet flok af (overvejende) studerende fra forskellige kirkebaggrunde. Derfor er fællesskab meget præget af dialog og åbenhed, og det er godt, også hvis man har lyst til at invitere sin ikkekristne studiekammerat med.

Vi mødes hver torsdag klokken 19.30 i Sankt Hans kirkes menighedshus, hvor vi beder sammen, hygger, spiller, læser i Bibelen, lytter til gode talere, synger, deler liv… Med et ønske om at blive mødt af Gud, så han kan få lov at tale sandhed ind i vores liv – også sandheden om at vi er kaldet til at dele evangeliet om ham.

Én gang i måneden har vi bibelstudiegrupper, og derudover er der ofte en KFS’er, der finder på noget socialt at invitere til :-)

Både ift. KFS-aftenerne og sociale arrangementer er der masser af plads til dig, dine ønsker og idéer.

Du kan finde os på Facebook “Odense KFS”, både som side og gruppe, eller på www.odense.kfs.dk

Christina Damgaard, formand for Odense KFS

København

Det er fedt at begynde at studere og specialisere sig, og det er fedt at kunne dele det med en masse andre, som er i samme situation.

StorKFS i København er et fællesskab for studerende, som ønsker at udnytte, at vi er forskellige. Vi er læger, skolelærere, humanister, ingeniører, teologer og så videre. Vi ønsker at bringe vores faglighed i spil og se, hvordan Gud bruger os der, hvor vi er.

Derudover har vi et ønske om, at flere studerende i København kommer til at møde evangeliet.

Vi mødes mandag aftener, hvor vi får besøg af spændende talere og giver rum for gode snakke. Her er plads til forskellige meninger og plads til at komme, som man er. Du skal være hjertelig velkommen til at kigge forbi og være med!

Find os på Facebook “KFS København” eller på www.kfskbh.dk

Filip Børty Nielsen, formand for KFS København