Kære nye studerende i Odense...

Hvis du er ny studerende i Odense, står fællesskabet Odense KFS med åbne arme.

Kære nye studerende i Odense.

For det første, så er du for sej, fordi du har valgt at studere i Odense. Jeg håber meget, at du bliver lige så glad for byen, som jeg har været. For det andet, så vil jeg meget gerne invitere dig til at besøge Odense KFS og blive hængene. At flytte til en ny by og starte på et nyt studie kan være en stor omvæltning, og jeg mener, at vi i Odense KFS kan være en god støtte til studielivet. Her vil du møde nogle søde mennesker, som også studerer, og de fleste af os er tilflyttere, og ved hvordan det er at flytte til en ny by. 

Vi mødes hver torsdag i Sankt Hans kirkes menighedshus klokken 19.30. Gruppen er på cirka 15 og er en hyggelig og overskuelig gruppe, der brænder for at styrke vores forhold til Jesus og forholdet til hinanden. I efteråret er temaet udfordringer, hvor vi skal have oplæg og snakke om fx døden, Bibelens relevans og videnskab vs. tro.

Forhåbentlig bliver første gang 1. september, men tjek vores facebookside, så er du helt opdateret.

Jeg og Odense KFS håber meget at se dig, og vi glæder os enormt meget over, at du har valgt vores dejlige by.

Mvh. Steffen Lund Birkmose og resten af Odense KFS.

https://www.facebook.com/OdenseKFS

https://www.facebook.com/groups/odense.kfs/