Aarhus: KFS-forening med en masse initiativer for nye i byen

Hvis du lige er kommet til Aarhus for at studere, er der masser af mulighed for at blive en del af KFS.

Aarhus storKFS er et stort kristent fællesskab for alle studerende på videregående uddannelser i Aarhus. Vi mødes de fleste torsdag aftener i Studenterhuset på Universitetet til spændende oplæg om den kristne tro med masser af plads til diskussion og mulighed for at stille alle de sværeste spørgsmål, man kan komme på. Der er også mulighed for at mødes i mindre fællesskaber med mere rum til personlig fordybelse i sin tro og dybere samtaler i tættere relationer. Ud over dette mødes vi også til masser af sociale arrangementer, og så lægger vi også mange kræfter i at lave events, der er relevante for vores studiekammerater.

Et vigtigt mål for os i Aarhus er at have en lav dørtærskel – det vil sige, at vi ønsker at være et fællesskab, der kan rumme en masse forskellige mennesker uanset baggrund og personlig overbevisning. Min egen oplevelse af fællesskabet er, at dette lykkes godt, og derfor er jeg meget glad for at komme i Aarhus storKFS. Så hvis du kommer til Aarhus for at studere efter sommerferien, skal du være så hjerteligt velkommen til at komme forbi!

Vores første møde er den 1. september klokken 19.30 i Preben Hornungstuen i Stakladen. På Facebook bliver der lavet en gruppe, der hedder ”IntroKFS Aarhus 2016”, hvor der vil komme information om forskellige arrangementer, der afholdes for nye KFS’ere, som du kan tjekke ud.

 

Mvh Christian Vindum, formand i Aarhus storKFS

https://www.facebook.com/AarhusKFS/