Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Fem ekstremt gode grunde til at du skal tage på KFS´ Studielivskonference

Ja, beklager den lidt click-bait agtige overskrift, men overvej lige, om du ikke skal med på KFS´ Studielivskonference. Her får du fem vanvittig gode grunde til hvorfor.

Fem ekstremt gode grunde til at du skal tage på KFS´ Studielivskonference

KFS afholder Studielivskonference d. 20.-22. oktober på KFS’ Ledertræningscenter (LTC) udenfor Vejle. Det bliver godt. Det bliver rigtig godt.

Her får du fem vanvittig gode grunde til, hvorfor du skal tage med på konferencen.

1. Bro mellem tro og studie

”Tro er en privatsag” – får vi igen og igen at vide. Det er fint at tro, men det er noget, man kan gøre derhjemme. Den køber vi ikke i KFS! Relationen til Gud har indflydelse på hele vores liv, vores tænkning og vores praksis. Studielivskonference er et angreb på privatiseringen af troen og sekulariseringen af samfundet. Vi insisterer på at tage troen med ud i det offentlige rum og med ud på studiet. Ikke bare som et intellektuelt projekt, men også ”med Krop og Ånd”, som er årets tema.

2. Kristian Ditlev Jensen og Thomas Frovin

”Hvad vi mener, når vi siger, at tro er en privatsag” – var titlen på det oplæg Kristian Ditlev Jensen holdt til en høring om åndsfrihed på Christiansborg i foråret. Fredag aften spørger vi ham, hvorfor religiøs praksis er så suspekt i det danske samfund. Lørdag spørger vi Thomas Frovin – som arbejder for Aeropagos – hvad kristen praksis i det hele taget er.

3. Tid!

Du vågner kl. 9 søndag morgen på studielivskonferencen, men du bryder dig bestemt ikke om det. Du var lidt sent oppe i går. Men det er helt fint – for dagens program er først lige begyndt, og første punkt er en kop kaffe, en croissant og en avis, til tonerne af klassisk musik. Morgenmaden kommer, når du lige er kommet lidt mere til dig selv. Så bare tag det med ro.

Vi sætter en ære i ikke at overpakke programmet for Studielivskonference. Der er tid. Til fordybelse, til samtaler, til en gåtur – til at sove.

4. Fællesskab på tværs

Mød alle de søde (og charmerende) mænd og kvinder fra KFS rundt omkring i landet. Nogen af dem kender du garanteret ikke. En af dem kunne være en kommende date?

5. Det bliver mega hyl

Jaja, vi skal være seriøse, det er klart – for det er jo vigtige spørgsmål, vi tager op. Men alting med måde. Vi opmuntrer til sjov, leg, spil, bål, dansemåtte-konkurrence, og hvad der ellers opstår i spontanitetens navn.


Tilmelding

KFS´ Studielivskonference er d. 20.-22. oktober på KFS’ Ledertræningscenter (LTC) udenfor Vejle.

Temaet er ”Med krop og ånd”.

Du kan se program, pris og tilmelding på www.kfs.dk/studieliv