Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

DT16: Kom med på vandringen

I efterårsferien den 15.-19. oktober holder KFS Discipeltræf med temaet På Vej – en vandring med Gud.

DT16: Kom med på vandringen

I uge 42, hvor mange har efterårsferie, kan du opleve et af efterårets helt store højdepunkter. Her vil hundredevis af studerende mødes i Skanderborg for at være sammen med gamle og nye venner om at dykke ned i Bibelen, fejre fællesskabet og møde Jesus selv.

Det er nærmere bestemt fra lørdag den 15. oktober til onsdag den 19. oktober.

Temaet for Discipeltræf 2016 er ’På vej – en vandring med Gud’. Vi er alle på vej i livet og undervejs danner vi mange forskellige relationer. Nogle er for et langt stræk i vores liv, nogle er for korte etaper. Det kan være studiekammerater, familie, venner. Gud er også i relation til os gennem hele livet, og vi skal stille skarpt på, hvad det betyder for vores liv og relationer. Så gå med på DT16 med Gud og en masse gymnasiestuderende!

Udover alle de gymnasiale studerende kan du til aftenmøderne møde Thomas Frovin Christensen, som er lærer på Grejsdalens Efterskole og tidligere KFS-ansat, Bodil Kappelgaard, som er praktiserende psykolog i Aarhus, og Jan Pahus Nissen, som er KFS-sekretær i den nordlige del af Jylland.

KFS’ nye generalsekretær, Christian Rasmussen, åbner og lukker store scene, og søndag, mandag og tirsdag vil teologistuderende Søren Rønn undervise om formiddagen.

Vi glæder os, og vi håber at se dig.

Læs mere og tilmeld dig her: