Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Stadig relevant i 2017?

Mandag aften. Døråbningen på et kollegium i Odense. Hverken tid eller sted lyder sønderligt eksotisk eller actionfyldt. Men for universets herre er begge en oplagt anledning for at kalde og møde studerende i Danmark. Vi kigger med bag 2017 udgaven af kollegiemission i Odense og ser, om det gamle koncept stadig har ben at gå på.

Stadig relevant i 2017?

Kollegiemission har længe været en god KFS-tradition i Odense. Begrebet dækker over et arrangement, hvor frivillige KFS’ere går dør-til-dør på de lokale kollegier, for at tilbyde de studerende en snak om tro og eksistens.

Men er det ikke kun Jehovas Vidner eller mormoner, der stemmer dørklokker i dagens Danmark? Morten Højlund Wibe, KFS-sekretær bosat i Odense, er klar over at kollegiemissions fremgangsmøde gør dette til en oplagt sammenligning: ”Derfor er det enormt vigtigt, tror jeg, at vi er meget respektfulde omkring et ’nej tak’ og at vi præsenterer os selv og formålet uden at lægge for mange fingre imellem. Man skal ikke skjule sin dagsorden bag en masse ligegyldige ord. Vi er ude og snakke tro og eksistens med folk, og dele vores eget vidnesbyrd. Det er det”.

Udebanefordel
Man kan anfægte, om det er en relevant metode i 2017: at stemme dørklokker. Man kan vel være tilstede på studiet med stande eller måske satse på at nå studerende online igennem digitale medier. Her lægger Morten Wibe dog fokus på mødets fysiske placering.

”Vi får mulighed for at kunne snakke med studerende på hjemmebasis, hvor den studerende er på hjemmebane, og vi er på udebane. Det giver i min optik en sund balance i forhold til ikke at ’pådutte’ andre en tro. Når vi står med KFS-stand, er vi netop udfordrede af at mange tilkendegiver, at de egentlig gerne vil snakke, men skal skynde sig til undervisning. Hjemme i hjemmet er der ro på og tid til at have en dybere snak”.

Morten giver en anden god grund til at opsøge de studerende med reference til undersøgelser, der taler om udbredt ensomhed blandt unge studerende i Danmark. ”Derfor oplever vi også, at folk faktisk bliver glade for at få besøg,” fortæller han. “Og når vi så endda har mulighed for at invitere ind i et evigt fællesskab, så er det jo bare endnu bedre.”

Bed og arbejd
Arrangementet i Odense startede i år med et oplæg om evangelisation med særligt fokus på kollegier, hvorefter de ca. 20 deltagere delte sig op i to grupper: en gruppe, som fordelte sig ud på de Odenseanske kollegier, samt KFS’ere, der blev hjemme for at bede. Esther Bay Jensen, som var med ude på kollegierne, understreger vigtigheden af den gruppe som tager arbejdshandskerne på ”hjemmefra”. “[De gør] det givtigste i mission, nemlig bøn – for hvis Gud ikke er med, kunne vi lige så godt lade være,” siger hun.

Esther er ikke nogen garvet kollegiemissionsdeltager, men købte hurtigt idéen bag konceptet: ”Det fede ved kollegiemission er, at vi kommer ud og møder studerende, som er samme sted i livet som os, så det er let at finde noget, vi er fælles om. Det fede er også, at vi møder dem ved deres hjem, de er altså på hjemmebane, samtidig med at det også åbner op for, at de har tiden til en længere samtale, end det jeg normalt har prøvet, når jeg har været ude på gadeevangelisation.”

En blandet oplevelse
Fremme på kollegierne gik grupperne sammen to og to. Det var dog svært i starten: ”Det var lidt skræmmende, da mange sagde nej tak til at ville snakke, og jeg mest af alt så mig selv som de Jehovas Vidner eller mormoner, der normalt går rundt og banker på. Det viste sig også at begge disse ofte var på kollegiet…” fortæller Esther.

Dette uheldige sammenfald var dog ikke nogen dealbreaker, mener hun, for som hun siger: ”i denne situation var det vigtigt for mig, at jeg ikke var afsted for at presse noget ned over hovedet på nogen. Jeg var afsted for at snakke om tro, mening og hvad der er vigtigt i livet, og for at kunne være med til at bringe nogle tættere på Jesus.”

Selvom Esther og makker ikke oplevede at blive inviteret indenfor på deres tur rundt på kollegiet, var der alligevel højdepunkter i løbet af aftenen. Blandt andet fik de en timelang snak i en døråbning med en fransk, katolsk udvekslingsstudent, der ønskede at dele sin egen historie. De udnyttede også anledningen til at invitere til kommende KFS-arrangementer i Odense, fortæller Esther: ”Det var super dejligt at kunne henvise til, at vi kom fra KFS. Vi mødte også én, som havde lyst til at begynde i en Uncover-gruppe.”

Stadig relevant
Og netop Uncover kommer også i fokus tilbage hos Morten Højlund Wibe, når kollegiemissions fordele endnu engang bliver understreget: ”Kollegiemission er super godt til at invitere folk direkte ind i de forskellige fællesskaber, KFS har. For eksempel kan vi i Odense invitere til ’Kaffeklub – snak om liv og tro’, ’Lunchbar’, ’StorKFS’, ’International KFS’, ’SDU KFS’, og sidst men ikke mindst ’Uncover’. Denne her gang var det primært Uncover, vi henviste til, så vi kan få startet nogle Uncover-fortællinger i Odense.”

For Esther Bay Jensen var kollegiemission en god oplevelse, ”Jeg kunne sagens finde på at deltage en anden gang.”

Og skulle man endnu ikke være solgt på relevansen for kollegiemission i 2017, så afslutter Morten med et hårdtslående KFS-argument. ”Kollegiemissions største relevans er simpelthen det, at vi arbejde under ’at kende Jesus og gøre Jesus kendt’. Her [på kollegiemission] gør vi Jesus kendt. Og det kan blive livsforandrende!”.