Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Mere dialog og mindre debat

Læs Anna Kiel Rughaves refleksioner over sit hovedprojekt under KFS-praktikken: et dialogevent.

Mere dialog og mindre debat

Siden midten af august har jeg været i praktik i KFS, hvor mit hovedprojekt var at agere projektleder på et arrangement i Aarhus om flygtninge og næstekærlighed. Arrangementet blev fyret af onsdag den 9. november og endte med at blive en paneldialog med titlen: Mødet med den fremmede.

Tema
I 2015 kom krigene i Mellemøsten tættere på Europa og Danmark. Flygtninge krydsede den danske grænse og mange danskere tog til grænsen for at hjælpe i næstekærlighedens navn. Andre som eksempelvis medlem af Folketinget Marie Krarup proklamerede, at den syriske flygtning ikke var hendes næste. I kølvandet på dette startede en længere diskussion i medierne, blandt andet i Kristeligt Dagblad, mellem forskellige kirkelige profiler, præster, politikere og meningsdannere om, hvad næstekærlighed er. Debatten i medierne var ofte polariseret og anklagende, og parterne forsøgte sjældent at møde hinanden.

I min research om dækningen af temaet vurderede jeg, at der var brug for mere dialog og mindre debat. Det var som om debatten var gået i hårdknude.

Der er brug for en ny indgang til de svære emner
Spørgsmålet er da, hvordan man bedst muligt kan facilitere en frugtbar samtale om svære emner som dette? Temaet er karakteriseret ved både at være teoretisk teologisk, samtidig med, at det er helt meningsløst at tale om, hvis ikke det relaterer sig til og udmønter sig i praksis.

Andre emner har samme karaktertræk, eksempelvis vores forhold til penge, og hvordan vi bruger dem, hvordan vi møder den nødlidende og spørgsmålet om, hvordan vi skal kæmpe mod uretfærdighed. Det svære ved disse temaer er muligvis også, at de hurtigt kommer til at emme af politik. Det er imidlertid problematisk, hvis vi bruger politik til at holde spørgsmålet om mit eget ansvar i komfortabel afstand fra livet. Disse temaer er centrale temaer for Jesus, og det må derfor også være emner, som vi hver især må agte på.

I samarbejde med Pelle Kviesgaard udviklede jeg et koncept for eventet. Vi ønskede at skabe et rum for refleksion og samtale, men vi ville ikke blot tale om næstekærlighed og gå opløftede derfra, uden at det havde været tankevækkende og inspirerende for de fremmødte.

Både teori og praksis
En anden udfordring er, at vi ofte kommer til at forsømme enten teori eller praksis. Vi har utroligt svært ved, hvordan vi skal udfolde de radikale bud i det dobbelte kærlighedsbud, fjendekærlighedsbuddet og de formaninger, Jesus giver til forhold til penge. Men det bliver budene ikke mindre radikale af. Vi har simpelthen brug for at tale om praksis. Den fremmede flygtning, som kommer til os, er et menneske, som har helt konkrete behov. Derfor er det godt i en paneldialog at tage udgangspunkt i en konkret problemstilling, og udfordre paneldeltagerne til at forholde deres teori til praksis.

Af samme årsag havde vi både inviteret praktikere og teoretikere til panelet. Paneldeltagerne var blevet bedt om at forholde sig til lignelsen om den barmhjertige samaritaner, og hvad den sagde om næstekærlighed. De fik fem minutter hver til at fortælle om deres tanker. Dette virkede som en let og enkel indgang til emnet og samtidig en fin måde at inddrage Bibelen på. Paneldeltagernes forskellige og fine betragtninger gav lignelsen kulør.

Paneldeltagerne var udvalgt, fordi de på den ene eller anden måde blev konfronteret både teoretisk og praktisk med problemstillingen i deres arbejde. De var altså valgt på baggrund af deres kompetence i forhold til at udtale sig om emnet, uden det krævede den store forberedelse af dem. Vi bad dem simpelthen blot om at komme, som de var, med den viden de havde og deltage i en konstruktiv samtale om mødet med den fremmede.

Vinkel
I en klassisk debat vil man ofte sammensætte et panel, hvor meget forskellige holdninger bliver repræsenteret. Modsat valgte vi en klar vinkel på aftenen: Det positive møde med den fremmede. Paneldeltagerne mente alle, at vi både har et personligt og et kirkeligt ansvar for at tage os af mennesker på flugt, men deres forskellige baggrunde gav kulør til debatten. På denne måde nåede vi et stik dybere i problemstillingen, fordi det ikke blot blev en præsentation af forskellige holdninger, som det ofte bliver i klassiske paneldebatter. Paneldeltagerne reflekterede over det, de andre paneldeltagere sagde, og de gik i samtale med hinanden, og det var netop det, vi havde håbet på.

Succes?
Aftenen virkede i det store og hele efter hensigten. 

Da aftenen var slut, fik vi god respons både fra paneldeltagerne og de fremmødte, som synes det både havde været en tankevækkende og inspirerende aften, og mange fortsatte snakken efterfølgende.

Vi satte fokus på en sag frem for en diskussion mellem modstandere, og dette var meget frugtbart i forhold til at fremme dialogen – dette kan i høj grad bruges i andre sammenhænge. Man kunne eksempelvis sætte en socialist og en kristen sammen, hvor problemstillingen kunne være omsorg for de svage og udsatte og kamp for retfærdighed. Det kunne også bruges i en paneldialog mellem en ateist eller en anden religiøs over for en kristen, hvor temaet var religionsfrihed, som også er meget aktuelt.

Meningen er selvfølgelig ikke, at nogle holdninger skal holdes tilbage, så vi udvander det kristne budskab. Tværtimod. Jeg tror blot på, at et stærkere fokus på dialog og på konkrete problemstillinger vil facilitere et rum for refleksion for både de fremmødte og paneldeltagere.

På denne måde kan vi i KFS sætte fokus på aktuelle samfundsproblemer som eksempelvis ensomhed, ulighed, mission, sekularisme, ytringsfrihed og andre ting.

Dialog er godt, og jeg vil blot opfordre andre til at bruge konceptet.