Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Juleglæden er også for de mislykkede

Knap 700 unge deltog, da Aarhus StorKFS afholdt julegudstjeneste for unge og studerende. Der blev tændt lys i den mørke vintertid både bogstaveligt, og med forkyndelsen af Guds kærlighed også til de, der er udmattede af at præstere.

Juleglæden er også for de mislykkede

Tekst: Sarah Thun Madsen, foto: Niels Christian Askholm

Det er en småkold decemberaften. Eksamenstiden tårner sig op for de fleste unge i studiebyen Aarhus, hvis domkirke i aften danner rammerne for noget så traditionelt som en julegudstjeneste. Gennem de lyskædeoplyste gader ankommer nogle alene, to og to eller i grupper fra studiet, fritidsaktiviteter og kollegier.

Hvor indgangen hvælver sig står folk i vinterjakkerne og småsnakker, mens en smøg ryges færdig og der uddeles gensynsknus, når en gammel ven ankommer, hvis eksistens har været fortrængt af hverdagsliv og febrilsk pensumlæsning.

I kirkens våbenhus byder smilende KFS’ere indenfor, og de lokkende toner fra klaver og saxofon inviterer gæsterne videre til det oplyste kirkerum, hvor snakken mellem de tidligt fremmødte allerede bølger frem og tilbage. Her skærmer tykke stenmure fra hverdagens krav om kvoter, karakterer og karrieredrømme, og mens stadigt flere ankommer, tager plads og falder ind i småsnakken, er det som om kirken for en aften har fået et anderledes åndedræt.

Julegudstjenesten er ufarlig grund
Janne Mejlgaard Vester er en del af planlægningsteamet bag gudstjenesten, og hun ønsker med en nytænkning af den traditionelle julegudstjeneste at gøre tærskelen til arrangementet lavere, end til de evangeliserende events, hvor det kan opleves intimiderende for både den som inviterer og den der inviteres:

”Med en julegudstjeneste har vi mulighed for at mødes på ufarlig grund og tale om overvældende emner som synd og tilgivelse. Alle møder op med en positiv indstilling, og det skaber rum for en sund dialog med plads til forskellige perspektiver på julens vigtige budskab,” forklarer hun.

Hun tror, at kirken for mange har en særlig tiltrækningskraft i december, hvor den er pyntet hyggeligt op, og det er de kendte julesalmer, der synges.


(Janne Mejlgaard Vester)

Lys i mørket
En sagte latter går gennem kirken, da præsten sammenligner de fattige og ubetydelige hyrder på marken med de studerende, som er ramt af fremdriftsreformen. Han fortæller om, hvordan juleglæden og Guds kærlighed også gælder de mislykkede; de, der dumpede en eksamen eller ikke kom ind på drømmestudiet, og der hersker atter stilhed i kirken, mens glædesbudet om betingelsesløs kærlighed får tid til at trænge ind. 

”Du kan tænde et lys, hvis du ønsker at skabe lys i mørket, hvis du tænker på en bestemt person her i julen, eller måske bare, hvis du synes det er flot. Der er ikke noget rigtigt og forkert.”

Sådan åbnes den næste del af aftenens program. På gulvet foran alteret indbyder et bredt kors af sølvpapir til at de første vover sig op gennem midtergangen med det tildelte fyrfadslys i hånden for forsigtigt at lade den ubrugte væge antændes og sprede sit lys over kirken.

Invitationen hænger i luften i et åndeløst splitsekund, før de første rejser sig, og snart er den eneste lyd, der høres i kirken de dæmpede fodtrin af to endeløse rækker af mennesker, der kontinuerligt bevæger sig forbi hinanden. Op til alteret, tænde et lys og ned igen for at give plads til de næste.

Udenfor vinduerne har nattemørket fået overtaget. Men inde i kirken skinner flammerne fra flere hundrede fyrfadslys, og da gudstjenesten når sin afslutning, bliver pebernødder og kaffe sat til livs, mens der snakkes om jul, lys i mørket og studieliv, og en for en forsvinder mængden ud i decembernatten, hvor livet fortsætter.