STØT KFS BLIV MEDLEM
X

Til Tro tilmelding

Her har du mulighed for at tilmelde dig Til Tro.
Trykt blad med posten koster 150 kroner om året, men er gratis for medlemmer og for givere af mere end 500 kroner sidste år.
Elektronisk Til Tro er gratis for alle.

* Skal udfyldes
X

Kontakt

Udfyld nedestående kontaktformular

* Skal udfyldes

X
luk med esc eller

Noget ganske særligt

6. JUNI 2017

Det store ur på Københavns Hovedbanegård viser 9.05. ”Jeg kan lige nå det”, tænker jeg. Hurtigt ind på 7-eleven. En stor, sort kaffe. Videre ned ad rulletrappen til spor 8. ”Check ind”. Jeg finder hurtigt en plads på det øverste dæk i det høje dobbeltdækkertog.

Af Alexander Vinkel Nielsen, Volontør i Østdanmark

9.10. Regionaltoget sætter i bevægelse og storbyen fortoner sig. Toget runder Roskilde, før det bevæger sig sydpå. Utallige marker og træer bevæger sig hurtigt forbi vinduet. Jeg tager en slurk kaffe og vender et par sider i den nyeste Credo-bog. Toget stopper blandt andet i Ringsted, Næstved og Vordingborg, før det bevæger sig over Storstrøm ad brovejen med vand på begge sider.

Efter knap to timer standser toget ved endestationen. ’Nykøbing Falster’ står der på skiltet. Jeg slynger tasken om på ryggen og går det sidste stykke om til Nykøbing Katedralskolen.

Nykøbing Falster KFS
Hurtigt finder jeg KFS’erne, som jeg er kommet for at besøge. I et lille rum i frokostpausen sidder vi i en gruppe på seks personer og læser en tekst fra Bibelen. På skift fortæller vi alle hinanden, hvad teksten siger os om tekstens hovedperson – Jesus. Efterfølgende beder vi sammen for hinanden, klassekammeraterne og gymnasiet.

Resten af tiden bruger vi på at snakke om, hvad der ellers er sket i årets løb. Hurtigt falder snakken på en uge i november, hvor gruppen havde kollektiv i det lokale missionshus. En uge der blev brugt på at styrke fællesskabet i gruppen.

I løbet af ugen var LTC’erne også på besøg og hjalp en morgen med at dele kakao ud til de forfrosne gymnasieelever. På plastickoppen med den varme kakao kunne man læse teksten: ”Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet og jeg elsker dig”.

Det handler om ham
På turen tilbage tænker jeg over, hvordan Nykøbing Falster KFS er et vidnesbyrd om, at Gud virker med sin kraft i det små. Da et par gymnasieelever så småt startede gruppen op for snart to år siden, var der ingen af dem, som kendte hinanden. Men en god portion frimodighed skabte grobund for en KFS-gruppe. Henover de sidste to år er der så kommet et par stykker flere til, så de nu er fem-seks KFS’ere, der mere eller mindre trofast dukker op til KFS-samlingerne.

Ressourcerne i gruppen er ikke til de store og pragtfulde events, der ser ud af noget særligt. Men alligevel er det noget særligt. Det er det, fordi det handler om ham, der gør livet til noget særligt. Det handler om at kende ham og gøre ham kendt. Og netop han, der er blevet givet al magt i himlen og på jorden, virker i det små i Nykøbing Falster.

Dét er noget ganske særligt.

---
KFS er en medlemsorganisation med 12 lokalforeninger over hele landet. Vi vil besøge dem alle her på kfs.dk.

Bliv medlem og støt din lokalforening. Klik på den blå "Bliv medlem" knap her på siden.

Et sønderjysk KFS eventyr

11. MAJ 2017

KFS.dk introducerer er artikelserie om lokalforeningerne i KFS. Vi starter i det eventyrlige Sønderjylland, da en mand rejste mod syd...