STØT KFS BLIV MEDLEM
X

Til Tro tilmelding

Her har du mulighed for at tilmelde dig Til Tro.
Trykt blad med posten koster 150 kroner om året, men er gratis for medlemmer og for givere af mere end 500 kroner sidste år.
Elektronisk Til Tro er gratis for alle.

* Skal udfyldes
X

Kontakt

Udfyld nedestående kontaktformular

* Skal udfyldes

X
luk med esc eller

LTC-refleksioner: Livstil med mission

24. FEBRUAR 2017

"Jeg har til tider følt en afhængighed af Gud, når jeg var på teamperiode. Der har jeg fået slået fast, at Gud er trofast, og at ham kan man godt satse på, også i svære tider."

Dette er tredje del af en serie på tre refleksionsartikler om studentermission, bygget på oplevelserne fra to elever på KFS’ Ledertræningscenter. I det følgende kan du få et indblik fra to LTC’ere, Rebecca B. Carlsen og Benjamin N. Dahl, i hvordan det opleves at gå ud på KFS’ vision: kend Jesus og gør Jesus kendt i studieverdenen.

Personlige refleksioner over årets sidste teamperiode

Rebecca: ”Teamperioder plejer at udfordre mig til at forholde mig til, hvordan jeg ønsker at dele evangeliet, når jeg ikke er på LTC mere. Det var også gældende for disse to uger. Tingene bliver sat i et helt nyt perspektiv, når jeg kan stå på gymnasier i flere uger og snakke med folk, jeg ikke kender, og som jeg højst sandsynligt aldrig kommer til at se igen. Hvis det er så vigtigt for mig, at disse mennesker skal høre om Jesus, hvor meget mere vigtigt for mig, er det så ikke, at mine bedste venner, der ikke kender Jesus endnu også får et personligt møde med frelseren?

Det kan provokere mig, hvordan jeg på den ene side får lyst til at leve langt mere missionalt, end jeg før har gjort, og på den anden side stadigt lader mig standse af menneskefrygt eller ugidelighed. Ja, den største refleksion må altså omhandle missional livsstil.”

Benjamin: ”Jeg har til tider følt en afhængighed af Gud, når jeg var på teamperiode, og der har jeg fået slået fast, at Gud er trofast, og at ham kan man godt satse på, også i svære tider. Og så har jeg lært en del om verden, hvordan vi lever i et meget relativistisk samfund, hvor det kan være meget svært at diskutere, hvad der er sandt, og hvad der ikke er. 

Dog lever vi også i en tid, hvor det spirituelle kommer mere i fokus på godt og ondt. Og der lærte jeg på teamperiode, at nogle folk siger faktisk ja, hvis man tilbyder at bede for dem midt i et spisefrikvarter.”

Et budskab til KFS’erne

Benjamin: ”Det, I gør, er vigtigt, også selvom det er hårdt! Jeg blev selv træt af at diskutere etik i forhold til seksualitet og abort, men det er vigtigt, fordi det for nogle mennesker er netop dette, der holder dem fra kristendommen. 

Og ellers blev mit teams motto: ”Sandheden tro i Kærlighed”, hvilket betyder, at selvom verden hader os for det, så vil vi ikke give køb på sandheden – som jeg tror er, hvad Bibelen siger er sandt. Derfor vil jeg fortælle dem om sandheden, men jeg vil gøre det i kærlighed, så folk ikke bliver fordømt. For uden kærligheden er vi intet. Det synes jeg er godt at have med, når man måske sidder og snakker om kristendommen med en ikkekristen ven.”

---

INFO: Lidt firkantet sagt, består et ophold på LTC af skiftevis perioder med undervisning og perioder med evangelisation. I sidstnævnte perioder, rejser LTC’erne, fordelt på teams, ud på landets uddannelsessteder for at støtte op om de lokale KFS-grupper og for at søge at komme i dialog med unge mennesker om tro. 

LTC-refleksioner: Største oplevelser

22. FEBRUAR 2017

Anden del af et ærligt indblik i studentermission. Kom med LTC'erne på teamperiode og hør dem reflektere over oplevelserne.

LTC-refleksioner: Med på teamperiode

20. FEBRUAR 2017

Første del af et ærligt indblik i studentermission. Kom med LTC'erne på teamperiode og hør dem reflektere over oplevelserne.