STØT KFS BLIV MEDLEM
X

Til Tro tilmelding

Her har du mulighed for at tilmelde dig Til Tro.
Trykt blad med posten koster 150 kroner om året, men er gratis for medlemmer og for givere af mere end 500 kroner sidste år.
Elektronisk Til Tro er gratis for alle.

* Skal udfyldes
X

Kontakt

Udfyld nedestående kontaktformular

* Skal udfyldes

X
luk med esc eller

Knap så ordinær generalforsamling

9. APRIL 2017

Søndag var medlemmernes dag i KFS, da der var indkaldt til ordinær generalforsamling. Det var dog et par ekstraordinære nyheder, der prægede samtalerne over kaffen efter mødet.

Termometeret i Skanderborg havde sneget sig over de 15 grader, da klokken blev 15.30 på Påskelejr denne søndag d. 9. april. De fremmødte på Fælles torv i Skanderborg-Odder Center for Uddannelse kunne skimte den skyfri himmel igennem glastaget, under hvilket KFS-medlemmer fra nær og fjern havde samlet sig til KFS’ generalforsamling 2017.

Store nyheder
Selvom solens stråler varmede rummet op til en lignende temperatur, blev oplevelsen dog ikke til en ørkenvandring. Et par store nyheder endte med at tage fokus på den ellers ordinære generalforsamling, hvor halvdelen af bestyrelsen var på valg og hvor nye kræfter blev valgt ind i hjertet af KFS-arbejdet.

Den første faldt tidligt, da KFS-formand Peter Rask holdt sin ledelsesberetning som afgående formand et år før tid, og dermed satte punktum for flere års bestyrelsesarbejde i KFS. Ledelsesberetningen bar præg af stor taknemmelighed over velsignelserne i KFS’ arbejde og gav indblik i en sund forening, både hvad gælder økonomi, medlemsdeltagelse og nye medarbejdere.

En stor velsignelse og et stort ansvar
Den anden nyhed var en ekstraordinær af slagsen og faldt i gennemgangen af budgettet for 2017. Modsat formandens afgang var der her tale om en glædelig nyhed, nemlig at KFS i slutningen af 2016 kunne sælge en lejlighed i København med en avance på omkring 3 millioner.

Bestyrelsens hensigt med denne pulje er at reservere den til særligt tre områder: projektmidler til indsatsområder i den kommende målsætningsperiode i KFS, bygningsforbedringer på KFS-centret i Ødsted samt økonomisk polstring. En nærmere konkretisering, af hvordan disse indsatsområder kommer til at se ud, vil blive en af de første opgaver for den nye bestyrelse.

Der var dog også rum for at medlemmerne på dagen kunne komme med egne forslag. Blandt de mange forslag blev nævnt oprettelse af KFS-arbejde på Grønland, flere volontørstillinger til gymnasiearbejdet herhjemme, samt udvikling af nye materialer og hjemmesideressourcer.

Forglem os ej
Da de indkomne penge altså går til ekstraordinære ting, blev det dermed også understreget at disse ikke kommer til at indgå i budgettet for den almindelige drift af KFS. Der er med andre ord altså stadig god grund til – og brug for – at alle KFS’ere fra gymnasieeleven til baglandsstøtterne bakker op om arbejdet med at gøre Jesus kendt på studiestederne igennem deres gaver og medlemskab.

Påskelejr fortsatte med gudstjenestefejring søndag aften og varer til og med onsdag formiddag.