STØT KFS BLIV MEDLEM
X

Til Tro tilmelding

Her har du mulighed for at tilmelde dig Til Tro.
Trykt blad med posten koster 150 kroner om året, men er gratis for medlemmer og for givere af mere end 500 kroner sidste år.
Elektronisk Til Tro er gratis for alle.

* Skal udfyldes
X

Kontakt

Udfyld nedestående kontaktformular

* Skal udfyldes

X
luk med esc eller

KFS og bederum

23. FEBRUAR 2017

KFS er de seneste par dage blevet omtalt i forskellige medier i forbindelse med sagen om et eventuelt forbud mod særligt indrettede bederum på de danske studiesteder. Det følgende er en udtalelse fra KFS' generalsekretær, Christian Rasmussen, som en kommentar på at KFS er blevet nævnt i "bederums-debatten".

Det er pudsigt, at man i jagten på at få religion ud af det offentlige rum opnår præcist det modsatte. Jeg mindes ikke, at det har fyldt mere i min voksentid end netop nu. Nu er det så et mindre antal bederum, der skal forbydes, fordi de tilsyneladende er en trussel mod et eller andet, som ingen efterhånden positivt kan definere.

Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) har været nævnt flere gange i den forbindelse. Det giver mig anledning til at præcisere, at KFS ikke forholder sig til, om et uddannelsessted ønsker at indrette et decideret bederum eller ej. Vi mener ikke, at de principielt bør indrette et sådant rum, men vi mener heller ikke, at de gør noget galt, hvis de vurderer, at et sådant bederum vil være en god idé. Vi har ikke efterspurgt særligt indrettede bederum, og det kommer vi heller ikke til.

Vore studerende spørger derimod frimodigt skolernes ledelse, om man i lighed med andre medlemsorganisationer af Dansk Ungdoms Fællesråd kan få lov at mødes i et eller andet ledigt lokale i typisk et frikvarters tid om ugen. Her spiser man madpakken, snakker om tro og liv og ja, beder en bøn for sit studiested og sine medstuderende. Man bliver jo ikke et åndløst menneske af at være studerende, og i KFS har vi en lang og god relation til landets studiesteder, som næsten hele vejen rundt synes, at der skal være plads til at være et helt menneske også i skolen – hver med sin livsanskuelse. Det kan også kun være i skolens interesse, at dette foregår åbent. Det tjener til gennemsigtigheden, at alle ved hvor og hvornår, hvad finder sted på skolen.

Undersøgelser viser i øvrigt, at de fleste mennesker beder, og som kuriosum gætter jeg på, at studiestederne er fuldstændig klar over, at hver gang de indretter et eksamenslokale, så skaber de i virkeligheden et intenst bederum for ikke så få studerende med tynde maver og svedige håndflader.

Argumentet imod de særligt indrettede bederum er forebyggelse af social kontrol. Anliggendet er fint. Social kontrol er noget skidt. Vi mener dog ikke, at man hjælper rektorerne ved at umyndiggøre dem. De ved nok bedst lokalt, hvad der fungerer lokalt. Så skulle man mildest talt også ’hjælpe dem’ ved at forbyde skolefester, for ingen ved sine fulde fem vil vel hævde, at der ikke finder forskellige afskygninger af social kontrol sted dér.

Og lad mig så til sidst understrege, at vi ikke kan identificere os med de røster, der ind i denne debat synes at plædere for, at vi skal redde kristendommen i Danmark. Nej, vi skal redde åndsfriheden i Danmark. Vi skal ikke redde Jesus. Det er omvendt.