STØT KFS BLIV MEDLEM
X

Til Tro tilmelding

Her har du mulighed for at tilmelde dig Til Tro.
Trykt blad med posten koster 150 kroner om året, men er gratis for medlemmer og for givere af mere end 500 kroner sidste år.
Elektronisk Til Tro er gratis for alle.

* Skal udfyldes
X

Kontakt

Udfyld nedestående kontaktformular

* Skal udfyldes

X
luk med esc eller

Første lunchbar på et gymnasium

10. DECEMBER 2015

Den 19. november så den første lunchbar på et gymnasium dagens lys. Det foregik på Sankt Annæ Gymnasium, og 55 ud over KFS-gruppen mødte op.

På Sankt Annæ er der hver torsdag indlagt en studietime, som er til fri afbenyttelse for skolens elever. Torsdag den 19. november inviterede Sankt Annæs KFS-gruppe hele skolen på en lunchbar i spisepausen og studietimen.

Dialogsekretær i KFS Carsten Espersen holdt oplæg med overskriften ”Hvis Gud er kærlig, hvorfor er der så så meget lidelse?”, mens de godt 50 fremmødte blev budt på en sandwich. Bagefter var der mulighed for spørgsmål til et panel på tre mand.

Alma Berggren Smidt fortæller om eventen:

Hvad tænkte du/I om det før selve lunchbaren?
”Først var der selvfølgelig en bekymring i forhold til, hvordan det hele ville forløbe, når det nu var første gang, vi skulle afholde eventen. En bekymring var, om der ville komme de 50 mennesker, som vi havde sat som mål, og ellers om hele projektet ville falde i god jord hos dem, der kom.”

”Samtidig tænkte vi også, at det er et super fedt event at afholde på gymnasiet, da unge i gymnasiealderen har flere spørgsmål, end man lige går og tror. Vi får utroligt mange spørgsmål i hverdagen, og en event som dette, hvor lidt mere erfarne trosforsvarere kommer ud, er en vildt god mulighed for at skabe opmærksomhed på kristendommen og os som KFS-gruppe.”

Hvad krævede det af jeres gruppe?
”Det krævede egentlig ikke den store planlægning udover, at vi fra starten lagde et budget, som var realistisk at holde sig inden for. Ud fra budgettet var opgaven at indsamle penge, hvilket vi gjorde ved indsamling i gruppen og med støtte fra KFS. Derudover skulle vi selvfølgelig have tilladelse til at afholde arrangementet, og vi måtte også bruge et skolemodul på at smøre sandwiches og gøre klar. Heldigvis var mange fra gruppen medvirkende og engagerede, og det er altid nemmere, når mange løfter.”

Hvordan oplevede I i KFS-gruppen, at responsen var på lunchbaren?
”Jeg har spurgt lidt forskellige folk efterfølgende, og mit indtryk er, at alle er positivt stemt omkring arrangementet. Jeg har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, faktisk har jeg omvendt fået en masse gode forslag fra folk, som godt kunne tænke sig, at det varede længere tid, så der kan nås flere spørgsmål. 

Er det en god idé at gøre andre steder også?
”Det er en super god idé at gøre andre steder, da det er en vildt åben og ikke-påtrængende måde at få lov at fortælle om troen på Jesus på. Vi havde egentlig ikke regnet med så mange mennesker, når det var første gang, men folk var meget tiltrukket af eventen.”

Gode samtaler til Convinced?

25. MARTS 2015

Hovedstadens studerende fik igen mulighed for at lytte til oplæg om indvendinger mod den kristne tro og få en gratis sandwich.